"Et godt navn er noget man må arbejde for."

August Hörmann, firmaets grundlægger, 1886-1944

Om os

På dagens marked for byggeelementer er porte, døre, karme og portmotorer alle sammen synonymer for Hörmann; for på alle disse områder er Hörmann-gruppen Europas største producent.

Denne position er resultatet af en udvikling, der har strakt sig over årtier, hvor det, der til at begynde med var et familieforetagende, har vokset støt ved at fokusere på innovation, kvalitetsgaranti og kundenærhed.

Hörmann-gruppen ledes i dag i tredje og fjerde generation af firmagrundlæggeren August Hörmanns børnebørn og oldebørn. Komplementarer i selskabet er Thomas J. Hörmann, Martin J. Hörmann og Christoph Hörmann.

International vækst

Hörmann-gruppen er en ekspanderende virksomhed med internationalt format. I de 15 højt specialiserede fabrikker fremstilles der porte, døre, karme samt portåbnere og -motorer til hele Europa, Nordamerika og Asien.

Den 100 % familiedrevne virksomhed har mere end 6.000 medarbejdere og en omsætning på over 1 mia. euro. Et fintmasket net med mere end 50 afdelinger og et stort antal autoriserede forhandlere i mere end 30 lande sikrer at kunderne altid har Hörmann lige i nærheden.

Hörmann-gruppens produktionsafdelinger:

 

Innovative produkter

Grundstenen til virksomhedens udseende i dag blev lagt i 1950’erne, da man startede produktionen af en helt ny vippeport til garager – Berry-porten.

I 1960’erne kom så de pladsbesparende ledhejseporte, der åbnes i lodret retning, og som bruges både til garager og til industri- og erhvervsbygninger. De blev starten på en udvikling med store fremtidsmuligheder.

Siden da er der hele tiden kommet nye produkter til. Ud over de kendte klassikere omfatter produktudbuddet i dag også rulle- og foldeporte, brandporte og hurtigkørende porte inklusive portmotorer og styringer samt autodock-systemer, brand- og røgbeskyttelsesdøre, hoveddøre, indvendige døre, halvtage og karme.

Socialt og kulturelt engagement

Hos Hörmann er der tradition for socialt engagement. Vi støtter velgørende organisationer og indretninger, der tager hånd om handicappede eller kronisk syge mennesker.

Du kan finde informationer (på tysk og engelsk) om tidligere og aktuelle projekter, der har modtaget støtte fra Hörmann, på  www.AmHerzen.de.